Sclerose

Sclerose rammer bredt i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) og symptomerne er meget forskellige afhængig af, hvor man er ramt. Man kan få symptomer som kraftnedsættelse, udtrætning, styringsbesvær, føleforstyrrelse, svimmelhed, synsforstyrrelse og andet. Nogen får smerter og nogen bliver mere kognitivt ramt. 

Nogle har få symptomer og andre flere. Det betyder, at man som scleroseramt ofte skal bruge flere ressourcer på at fungere fysisk, da bevægelserne ikke længere er automatiserede. Ofte ses der også større påvirkning i den ene side af kroppen hvilket påvirker eksempelvis gang og løb som bliver sværere. 

Vores opgave er at undersøge dig som er scleroseramt og finde ud af, hvordan du er påvirket. Ud fra undersøgelsen iværksættes et træningsprogram målrettet dine problemer.

Generelt vil de fleste have behov for at:

• træne muskelstyrke

• træne udholdenhed og balance

• udspænde nervevævet, da det eventuelt kan mindske føleforstyrrelser.

Det er vigtigt, at man begynder træningen tidligt. Man kan opnå gode resultater, når man har få symptomer. Er man derimod mere fysisk påvirket, kan det primære mål være at vedligeholde og bevare et funktionsniveau. Desuden er det svært selv at se asymmetrier og kompensationsmønstre.

Træning på hold eller hjemme

Nogle begynder med vejledning, træner selv og kan så løbende konsultere en fysioterapeut. Andre begynder umiddelbart efter at træne med og hos en fysioterapeut. 

Træningen er meget individuel, og det er vigtigt at lære at lytte til kroppens signaler. De fysiske ressourcer varierer ofte fra dag til dag. Samtidig er man længere tid om at restituere, så det er vigtigt at bemærke, om træning giver træthed resten af dagen eller i flere dage. Det er også vigtigt at holde pauser i træningen, når man bliver udtrættet og så vidt muligt undgå kompenserende bevægelser. Mange scleroseramte har behov for at hvile én eller flere gange i løbet af dagen, da det genoplader kroppen.

Hvilken træning er bedst?

Man har i mange år primært fokuseret på udholdenheds-, balance- og koordinationstræning. Der er nu også evidens for, at styrketræning er effektivt. Man må gerne træne tungt, det vil sige med udtrætning ved den 10. gentagelse.

Generelt om udvalgte træningsformer kan man sige at:

• Pilates styrker den centrale del af kroppen og bevarer smidighed i ben og arme.

• Yoga er godt for smidighed og balance.

• Ridning er godt for balancen og for nogle mindske evt. spasticitet i benene.

• Træning i maskiner øger muskelmassen og guider bevægelserne. Det gælder styrketrænings maskiner, crosstrainere og motionscykler.

• Træning med frie vægte forbedrer muskelstyrke, koordination og balance.

Træningen vil næsten altid have følgende elementer:

• opvarmning med smidighedsøvelser

• styrke- og/eller udholdenhedstræning

• megen balancetræning

Kognitiv træning er også en mulighed, hvor der arbejdes med opgaver, som stiller krav til blandt andet opmærksomheden/koncentrationen og hukommelsen. Disse kognitive opgaver kombineres med den fysiske træning. Denne form for træning kaldes dual-task og kan forbedre den fysiske formåen endnu mere.