Vision og værdier
I dag er det at tage ansvar for og være aktiv i egen sundhed blevet en kompleks opgave. For hvad skal man efterhånden bekende sig til i en verden fyldt med modstridende “sandheder” og nærmest religiøse holdninger om sundhed? Viden om sundhed bør være gennemsigtbar og bør kunne serveres, så det kan benyttes på alle niveauer - og i alle situationer.
Ingen er ens og selvom vi gerne vil gøre sundhed sort/hvid og ens for alle så er det rent faktisk situationsbestemt.
VISION
Vores Vision er, som et Team, at sætte aftryk i menneskers sundhed og liv. Vi vil give vores klienter en oplevelse af kvalitet både fagligt og æstetisk og give den enkelte klient optimale forudsætninger for at kunne tage ansvar for og være aktiv i egen sundhed.
MISSION
Vores mission er, gennem evidensbaseret fysioterapi, engagerede fysioterapeuter og med fokus på det hele menneske at sikre optimal udredning og relevante sundhedsrelaterede undervisnings- og behandlings- samt træningsforløb.
Med en aktiv tilgang til sundhed, vil vi udruste vores klienter med viden og redskaber, skabe indsigt - forståelse for kroppens funktioner og muligheder. Vi vil stimulere til at den enkelte klient kan tage ansvar, handle og aktivt tage hånd om egen sundhed - så denne kan bevæge sig, og navigere på livets sti - for at lykkes med en sundere gladere og mere effektiv hverdag.
VÆRDIER
Vores værdier er Tillid, Ordentlighed og Fagligt engagement
Tillid
I vores arbejde lægger vi vægt på at skabe en samarbejdsrelation, som er båret af både tillid og respekt. Vi arbejder professionelt, ærligt og nærværende og tillid er for os en vigtig forudsætning for et optimalt udbytte.
Ordentlighed
Ordentlighed handler for os om måden vi møder hinanden, vores klienter og samarbejdsparter på - med respekt og åbenhed og en positiv og konstruktiv kommunikation. Vi rummer og giver plads til forskellighed. At udvise ordentlighed i en faglig sammenhæng betyder for os at klienter skal opleve sig mødt på en respektfuld måde, opleve sig taget seriøst i deres problemstilling, opleve at blive hjulpet på bedst mulig måde med det, der ønskes hjælp til.
Fagligt engagement
Høj faglig kompetence og engagement er noget vi konstant arbejder med, vi ønsker vores klienter skal mærke kompetencen og engagementet i samarbejdet med os - som noget der gør en forskel.