
Ingredienser
150g sesamfrø
2 fed hvidløg
1/4 tsk chiliflager
2 spsk sojasauce
5 spsk koldpresset olivenolie
2 spsk flydende honning
1 øko citron
8 spsk vand - måske mere
1 knsp salt
Fremgangsmåde
Rist sesamfrøene på en pande ca 5 min ved middel varme, så de popper men undgå at det bliver sorte. Pil hvidløgene
Kør sesamfrø i en minikhakker eller foodprocessor, de må gerne blive som en våd pasta, jeg kan godt lide at der stadig er konsistens men det er op til dig.
Tilsæt hvidløg, chili, soja, honning og olie, citronsaft og lidt skal samt vand og kør igen til konsistensen er som du ønsker. Suppler evt med mere vand.
Smag til med salt. Stil på køl. Og server herefter til alverdens salater.