Fysioterapi - Din vej til et sundt og aktivt liv
Din krop er en mester i at skabe, vedligeholde og genvinde sundhed? Den arbejder konstant for at give dig energi, velvære og glæde, og er i stand til at forebygge og reducere inflammation.
Din sundhedstilstand i dag er resultatet af, hvordan du har behandlet din krop gennem årene, og det vil fortsat afhænge af, hvordan du passer på den fremover.
Hos Spjald Fysioterapi hjælper vi dig med at optimere din krops potentiale. Fysioterapi er vores kerneydelse, og vi kan støtte dig, når kroppen udfordres af skader, smerter, operationer eller sygdomme, der har begrænset din bevægelighed og funktion.
Vi behandler fra top til tå - bl.a.
Hos os er din sundhed og trivsel vores højeste prioritet. Vi har din krop i centrum, dine mål og har fokus på at optimere din tilstand og give dig redskaberne til øget livskvalitet. Vi tilbyder en bred vifte af behandlinger og træningsmuligheder, der kan tilpasses dine individuelle behov.
Personlig tilgang til behandling
Hos os handler det om mere end bare behandling – vi tager os tid til at forstå dine udfordringer og skræddersyr en plan, der passer til dig. Vi starter altid med en grundig undersøgelse og skaber en personlig behandlingsplan, så du får præcis den hjælp, du har brug for. Uanset om det drejer sig om smerter i muskler og led, genoptræning efter en skade eller behov for et skræddersyet træningsprogram, er vi her for at hjælpe dig.
Vi tror på, at bevægelse er nøglen til en sund krop. Derfor arbejder vi aktivt med at styrke din krop og mindske risikoen for fremtidige skader. Vores behandlinger bygger på den nyeste viden inden for træning og sundhed, og vi tilbyder alt fra genoptræning og ergonomisk rådgivning til holdtræning.
Manuel terapi og andre specialer
En vigtig del af vores tilgang er manuel terapi – en behandlingsform, hvor vi bruger hænderne til at diagnosticere og behandle kroppens væv. Vi kombinerer teknikker som som McKenzie , Mulligan , Myofasciel release teknik (MFR) , Muskel energi teknik (MET) Dette giver os mulighed for at målrette behandlingen mod led, ledbånd, bindevæv, nervevæv og muskler. Dette sikrer, at du får en skræddersyet behandling, der matcher dine behov.
Hvis manuel terapi indgår i din behandling, supplerer vi ofte med øvelser, du kan udføre derhjemme, og muligvis holdtræning på klinikken, så du selv kan arbejde aktivt videre med din sundhed.
Fysioterapi – mere end smertelindring
Hos Spjald Fysioterapi handler det ikke kun om at lindre smerter. Vi fokuserer også på at forebygge fremtidige problemer og hjælpe dig med at træffe gode valg for din sundhed. Vi arbejder tæt sammen med dig for at sikre, at din krop er sund og stærk nok til at følge med dit liv – uanset om du er ung eller gammel, sportsudøver eller kontorarbejder.
Hos os får du personlig vejledning og behandling, der tager højde for netop dine behov. Det er dig, der bestemmer, hvordan du vil behandle din krop – og vi er her for at støtte dig hele vejen.
-
Fysioterapi med og uden henvisning. Vi tilbyder behandling for en række almindelige tilstande, som kan dækkes delvist af sundhedsforsikringer og det offentlige, herunder smerter i muskler og led, sportsskader og rehabilitering efter operationer. Du kan altså komme til behandling på klinikken om du er henvist af din læge eller ej.
-
Vederlagsfri behandlinger: Vi har også specialiseret os i behandlinger til personer med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), Parkinsons sygdom og sklerose. Disse behandlinger fokuserer på at forbedre og vedligeholde funktionsniveauet og livskvaliteten gennem målrettede øvelser og støtte.
-
Vi tilbyder også både individuelle træningsforløb og træning på hold, der kan hjælpe dig med at opnå dine mål, uanset om det er at forbedre din styrke, kondition eller generelle velvære. Disse forløb er designet til at være tilgængelige for alle og kan tilpasses dit niveau og behov.