MFR - Myofasciel Release

 

Myofascial release (MFR) er en manuel behandlingsform som sætter fokus på Fascierne og deres binding frem for musklerne og deres spændinger.

Fascier er det vi i daglig tale kalder bindevæv, og er det væv som binder hele kroppen sammen, det findes omkring, imellem og indvævet overalt i kroppen. Menneskekroppen har altid indeholdt dette væv, men i dag ved vi MEGET mere om det, end vi nogensinde har gjort. Forskningensmæssigt har det stor fokus, da man finder at kunne forklare sammenhænge i kroppens funktion idet det som bindeleddet i kroppen sikrer at vi kan bevæge os - eller begrænser og heri, samt hjælper hjernen med at få signaler fra kroppen.

Hvordan foregår MFR behandling og hvornår er det relevant?

Med MFR arbejdes med fascierne/bindevævet mellem muskler og hud, hvorfor det er mere overfladiske greb der anvendes en ved konventionel manuel udspænding af muskler samt massage. Behandlingsmæssigt resulterer det i en dyb afspænding idet det frigiver dybe myofascielle/bindevævs spændinger hvilket trods det overfladisk greb mærkes og løsner dybt.

MFR gives typisk til:

  • dig med kroniske smerter og spændinger, som har dybe rødder og ikke kun sidder i muskulaturen.
  • dig som oplever at smerten vandrer eller går over flere led. Fascier hænger sammen i hele kroppen hvorfor behandlingen af fascierne kan reducere/fjerne smerter og dermed give mulighed for mere optimal bevægelse.

Fasciesystemets betydning

Hvis fascierne er stive, og der ikke er glid og godt flow af væske der hvor væv møder andet væv – altså i overgangende mellem kroppens mange strukturer - påvirker det vores bevægefunktion.

Det vil også kunne påvirke bevægefunktionen til en enkelt struktur, så som en muskel eller et indre organ. Derfor har glid i sidste ende også betydning for alt fra musklers arbejdsvilkår og arbejdsevne til cirkulation af væske og i sidste ende også fordøjelse, som nogle eksempler.

Derudover har fasciesystemets egen arkitektur af fibre og væske betydning for dens elasticitet, styrke, resiliens og styrke. Arktitekturen er følsom for de mekaniske forhold og stimuli i og fra omgivelserne. Og hensigtsmæssig bevægelse og belastning er derfor yderst centralt for velfungerende fasciesystem.

Nedsat mobilitet

Når en fascie bliver stram og stiv, svag eller glider dårligt, vil det kunne give nedsat bevægelighed og mærkes et helt andet sted i kroppen på samme måde som når f.eks. for-stoffet i en jakke er skævt syet ind. Det er fordi alt er forbundet med alt, og stramhed, svaghed eller manglende glid vil derfor kunne påvirke forholdene et helt andet sted i kroppen. Det kræver derfor også andre behandlings- og træningsstrategier som tager højde for disse kropsomspændende, globale forbindelser. Og det kræver træning og behandling som tager højde for fasciesystemets egenskaber og plasticitet, og hvordan det lader sig påvirke.

Hvis du vil opnå større bevægelighed og føle dig mindre stiv og stram, så skal gliddet mellem de indbyrdes forbundne lag og strukturer stimuleres, og fasciesystemet belastes lige tilpas. Og bevægelse og træning skal også målrettes fasciesystemets mange forbindelser, samt de dimensioner der har indflydelse, så som åndedræt og det autonome nervesystem.

 

Fascier og arvæv

Ved operationer, sår, brandsår mm. reagerer fascie-vævet med at blive uorganiseret og "klistret"/adhærent og stivt. Konsekvensen er, at det glid der skal være til det omkringliggende væv; mellem hud, fasicer, muskler, organer og knogler nedsættes. Fascien i sig selv bliver også mere stiv og ueftergivelig (fibrøs)

 

 

Arbejdet med aktive, dynamiske stræk og påvirkning af det autonome nervesystem, kroppens ro- og hvilesystem især, kan medvirke til øget glid der hvor væv møder andet væv, f.eks. mellem arvævet og det omkringliggende væv. Det optimerer bevægeligheden ved ar-vævet, der igen kan påvirke bevægeligheden i et større omkringliggende område og fasciesystemets egenskaber på sigt.