Nakke og hovede

Skader og smerter i nakke og/eller hoved har ofte indgribende konsekvenser på vores daglig dag. Følgende er de mest almindelige:

Muskelspændinger i nakken og spændingshovedpine:

Hovedpine, som forårsages af overspænding i nogle specifikke muskler, er den hyppigste form for hovedpine.

Årsagen til spændingshovedpine er mange, fx kan dine arbejdsstillinger, ensidig fysisk belastning, eller stress spille ind. Spændingsmønsteret kan også skyldes en tidligere skade.

Behandlingen er ofte en kombination af manuel behandling, vejledning til ændring af arbejdsstillinger, øvelser og evt. fokus på åndedrætstræning.

Piskesmæld (whiplash):

Piskesmæld i nakken opstår i forbindelse med en særlig bevægelsesbelastning i nakken i form af en hurtig og kraftig acceleration af hovedbevægelsen og nakkebøjning fremad efterfulgt af en hurtig og kraftig opbremsning af hovedbevægelsen og nakkebøjningen bagud. Denne form for bevægelsesbelastning ses ofte i forbindelse med et trafikuheld med påkørsel bagfra, men kan også opstå i andre forbindelser fx under sport.

Denne bevægelsesbelastning kan medføre skader i omkringliggende vævsstrukturer (muskler, bindevæv, ledbånd, led og nerver).

Yderligere er det vanskeligt efter et traume fx ved piskesmæld for kroppen at fremme den parasympatiske del af nervesystemet. Denne del af nervesystemet er altafgørende for en god søvn, ro, genopbygning, restitution og opbygning af kroppen, derfor kan behandlingsteknikker med fokus på den parasympatiske del af nervesystemet hjælpe dig.

Symptomerne på piskesmæld er mange. De hyppigste er nakkesmerter, hovedpine og stivhed af muskulaturen.

Behandlingsstrategien afhænger af, hvilke symptomer du har, men kan være en kombination af manuel behandling, træning med fokus på åndedræt og fascier eller anden form for træning, hvor du arbejder med bevægelighed, stabilitet og styrke af hele kroppen eks. Pilates.

Hjernerystelse

Ved mistanke om hjernerystelse (commotio cerebri) er det vigtigt, at du kontakter egen læge, vagtlæge, eller direkte skadestuen afhængig af skadens omfang.

Hjernerystelse kan opstå efter et hovedtraume fx et slag i hovedet.

Symptomerne på hjernerystelse er ofte men er meget individuelle:

Ved et slag i hovedet er vigtig at blive undersøgt og muligvis også indlagt til observation.

Når du har været i kontakt med læge, skal du sørge for ro til at komme dig. Her kan blide behandlingsteknikker hjælpe dig til påvirke den parasympatiske del af dit nervesystem. Den parasymaptiske del af nervesystemet genopbygger og beroliger kroppen, så vi kan restituere, sove, minimere stress og genopbygge os selv. Efter et traume fx ved hjernerystelse kan det være mere udfordrende for kroppen at fremme den parasympatiske del af nervesystemet, og derfor kan behandlingsteknikker med fokus på den parasympatiske del af nervesystemet hjælpe dig.

Nogle mennesker med hjernerystelse kommer desværre til at få senfølger, hvor af nogen oplever, at de bliver kroniske. Ved senfølger af hjernerystelse kan det forsat være svært for kroppen selv at regulere den parasympatsike del af nervesystemet. Genoptræning er vigtig for at få dig i gang med fysisk aktivitet, som hjælper dig til at blive stærkere igen.

Diskusprolaps i nakken:

I mellem hver nakkehvirvel ligger der en diskusskive. Diskusskiven er en bruskskive med en gelélignenden kerne. Diskusskivens formål er at stødabsorbere.

Skader eller slidtage af diskus kan medføre, at der opstår små sprækker i bruskskiven, hvilket kan skabe et tryk på de omkringliggende nerver i nakken. Trykket på nerven kan forårsage smerter til det område i kroppen, hvor nerven forløber ud, fx ud i den ene arm.

I langt de fleste tilfælde kan konservativ behandling afhjælpe symptomerne, altså behandling uden operation. I disse situationer kan øvelser, manuel behandling og el-terapi være effektive behandlingsformer. En af de meget kendte behandlingskoncepter til diskusprolapser er Mckenzie (MDT).

Klinikkens fysioterapeuter er uddannet inden for planlægning af genoptræning efter diskusproblematikker, Mckenzie samt anden relevant efteruddannelse. 

Ring og book tid, så vi sammen kan finde den bedste løsning. 

Behandlingsformer/specialer: