Skulder

Skuldersmerter og skader i skulderen er hyppige. Skuldersmerter kan komme snigende, det kan skyldes overbelastningsskader i forbindelse med et specifikt arbejdsmønster eller en mere akut skade opstået fx i forbindelse med en forkert bevægelse eller som følge af et fald eller ved sport

​Forklaringen på skuldersmerter kan være mange da skulderen består af flere led og har mange potentielle smertegivende strukturer. Skuldersmerter kan dog også stamme fra andre steder i kroppen, og det er derfor vigtigt at undersøgelsen også afdækker dette.

Skulderleddet er et af kroppens mest komplekse ledområde, da selve skulderleddet er afhængig af medbevægelser inde fra både skulderbladet, kravebenet og rygsøjlen. Yderligere har selve skulderleddet et relativt stort bevægeudslag, (vi kan bevæge skulderen relativt meget rundt i mange retninger), hvilket sætter høje krav til musklerne omkring leddet, da de skal kunne stabilisere leddet. 

De hyppigstede udfordringer i skulderområdet:

  • Sportsskade, overbelastning eller fejlbelastning - hvilket kan være alt muligt ;)
  • Afklemningssyndrom/impingement
  • Betændelse i slimsæk (bursit)
  • Frossen skulder
  • Senebetændelse
  • Skader efter fald, frakturer/knoglebrud og overrivning af sener
  • Slidgigt
  • Genoptræning efter skulderoperation

​Langt de fleste skuldersmerter kan og skal trænes væk. Kunsten er at vide hvor der skal trænes, hvad der skal trænes og hvordan du skal træne.

Specifikke og individuel tilpassede træningsøvelser er derfor ofte en stor del af behandlingen af skuldersmerte

 

  • Afklemningssyndrom/impingement

Pladsmangel under skulderens "halvtag", resulterer i afklemning af bløddelene (sene og slimsæk) når armen løftes. Dette vil medføre smerter, irritation i slimsækken og på sigt beskadige senen.

Årsagerne kan deles op i to grupper:

  • Primær impingement: mekaniske forhold i skulderleddet, f.eks forkalkninger eller knogleforandringer, som giver pladsmangel og forårsager afklemning af bløddelene.
  • Sekundær impingement: ubalance i muskelsamspillet omkring skulderblad og skulderled, som giver en ændret bevægerytme omkring skulderen og dermed forårsager afklemning.

Uanset hvilken gruppe der er tale om er træning af ryg, nakke og skulderens muskulatur første prioritet. 

  • Betændelse i slimsæk (bursit)

I skulderen er der flere slimsække, som ligger mellem sener og muskler. Slimsækkene sørger for, at bevægelsen mellem strukturerne sker med mindst mulig friktion. Nogle gange kan disse slimsække blive irriterede, eks ved impingement og der kan opstå en lokal betændelsestilstand (ikke bakteriel). i slimsækken Årsagerne kan være mange og hænger ofte sammen med skulder-kompleksets bevægelseskvalitet og kropsholdning.

I mange tilfælde kan kombinationen af Laserbehandling, træning og manuel behandling afhjælpe smerterne. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at give en indsprøjtning med binyrebarkhormon for at smertelindre. Hvis du får en indsprøjtning er det forsat vigtigt at understøtte forløbet med træning, da indsprøjtningen sjældent afhjælper årsagen til betændelsen men kun symptomerne. Årsagen skal oftest trænes væk over tid.

  • Frossen skulder (kapsulit):

Der er to væsentlige årsager til at man kan have en såkaldt Frossen skulder:

  • Den ene er en sygdomstilstand (Capsulitis, Periartrosis) som bevirker at ledkapsel og ledbånd skrumper og bliver stive. Historien er typisk at man har et forudgående traume, har overbelastet skulderen eller har langvarige skuldersmerter som pludselig nærmest låser skulderen og giver kraftige smerter. Sygdommen optræder i tre faser; fase 1 med intense smerter af måneders varighed, fase 2 med både smerter og tiltagende bevægeindskrænkning, fase 3 hvor smerterne er brændt ud mens bevægeligheden fortsat er meget indskrænket. Tilstanden kan være meget invaliderende og kan vare op til ca. 3 år hvorefter der næsten altid sker en spontan bedring, dog opnås ikke altid normal bevægelighed. I fase 2 og 3 er det dog muligt med fysioterapi at nedsætte smerten og øge bevægeligheden og derved nedsætte varigheden af tilstanden. 
  • Den anden er arvæv som resulterer i nedsat bevægelighed i skulderleddet, enten som følge af traume eller tidligere operationer.

I de fleste tilfælde kan fysioterapi afhjælpe nogle af generne i forbindelse med en frossenskulder. Fysioterapi kan være med i den smertelindrende fase og genoptræningsfasen. I perioder af forløbet kan det være nødvendigt med forskellig smertestillende medicin og måske endda indsprøjtning af binyrebarkhormon. Uanset om du får indsprøjtning eller ej, er det optimalt med genoptræning i dit forløb med frossenskulder, da tilstanden medfører markant nedsættelse af bevægelighed og styrke i skulderen.

  • Slidgigt:

Slidgigt (artrose) er en af de mest udbredte ledproblematikker. De fleste af os rammes af slidgigt med alderen.

Forskning viser, at rigtig mange med slidgigt kan afhjælpe smerter og undvære eller udsætte operation med vedholdende specialiseret træning. Træning, hvor der fokuseres på god ledbevægelse og at styrke muskulaturen rundt om det pågældende led. Hvis du alligevel skal opereres, er det vigtigt at have styrket muskulaturen inden operation for at optimere udgangspunktet for dit genoptræningsforløb efter operation.

  • Overrivning af styresene i skulderen: 

Komplet er delvis overrivning af en eller flere løfte- og styresener, den såkaldte Rotator Cuff, i skulderen, kan medføre nedsat bevægelighed og kraft, samt smerter i skulder og arm. Skaden opstår enten som følge af et traume, eller som følge af aldersbetingede forandringer, evt. en kombination af de to. Skader af denne art ses typisk hos personer fra 40 års alderen og opefter. I nogle tilfælde er det muligt uden forudgående operation, at genoptræne skulderen til et vist funktionsniveau.

Skadens omfang afgør om operation tilbydes. Ved en operation vil den eller de overrevne sener blive syet sammen og fæstnet ned til knoglen igen. Det tager herefter 6 uger for en sene at hele op, i dette tidsrum må senen på ingen måde belastes.

Afhængig af skadens og den eventuelle operations omfang, kan efterbehandlingen variere. Ved en komplet overrivning af senen, skal man typisk gå med en såkaldt abduktionspude, som armen hviler på. Denne skal tilgodese at senen får ro i ubelastet stilling, i helingsperioden.

Det er vigtigt straks efter operationen, at påbegynde træning indirekte, i form af aktive øvelser for hånd og albue, samt forsigtige passive bevæge-øvelser for skulderen. Man skal man være opmærksom på holdningen, således at skulderen ikke indtager en forkert hvilestilling, som vil påvirke muskelbalancen i en ugunstig retning. Efter 6 uger formodes senen at være helet, og fysioterapeuten kan nu iværksætte den del af genoptræningen som tilstræber fri bevægelighed og genopbygger musklernes styrke og stabilitet.

  • Knoglebrud (frakturer)

Skulderen består af 3 knogler, skulderbladet, kravebenet og overarmsknoglen, som alle kan blive udsat for brud. Hyppigst er dog brud på overarmsknoglen, tæt ved skulderleddet. Hovedparten af disse brud behandles konservativt, altså uden operation, og har under normale omstændigheder en helingstid på 6 uger.

I tilfælde med komplicerede brud, kan man vælge at stabilisere bruddet ved en operation med skinner og skruer. I nogle tilfælde er man nødt til at indsætte et nyt skulderled (se venligst under diagnosen: Kunstigt skulderled).

Behandling og træning på klinikken

Uanset hvad din skulder udfordres med er vi klar til at kigge på det. Ring og/eller book tid, så vi sammen kan finde den bedste løsning for dig.